WordPress-udvikling

WordPress-hjemmesider

Hjemmeside er grundpillen i din digitale markedsføring. Det er her, at de vigtigste informationer om dig og virksomheden findes. Det er her, der bliver skabt salg til nye kunder. Og det er her, at en stor del af den faste kommunikation til omverdenen kommer fra. Derfor er det alfa og omega at have en god hjemmeside. Den skal være indbydende, hurtig, sende de rigtige budskaber og ikke mindst skabe en kontaktflade mellem dig og dine potentielle kunder. Og der er strengere krav end nogensinde før til hjemmesider. I en tid, hvor alle er vant til at være online og surfe på nettet, dur det ikke, hvis hjemmesiden er langsom, har en uoverskuelig struktur eller et design, der skræmmer målgruppen.

Selvom der er mange krav til en moderne hjemmeside, så behøver det hverken være en dyr eller kompliceret proces. Hos Bukephalos Media har vi stor erfaring med at tage et hjemmesideprojekt fra start til slut. Uanset, om du har brug for en helt ny hjemmeside, eller det er en gammel hjemmeside, der skal relanceres. Vi laver kun hjemmesider med WordPress som CMS (Content Management System). Derfor tør vi godt kalde os WordPress-eksperter: Vi har udviklet en hær af forskellige hjemmesideprojekter med WordPress, og det er bl.a. også det system, vi bruger til at udvikle webshops (denne hjemmeside er også lavet på WordPress). Og vi er især gode til at arbejde med temaet “Divi“.

 

Hvorfor WordPress?

WordPress er et af de mest kendte og brugte hjemmesidesystemer. Og det har mange gode fordele for dig at vælge en hjemmeside bygget med WordPress! En WordPress-hjemmeside sikrer dig, at du altid kan få support og opdateringer. Det betyder bl.a., at du ikke er bundet til ét bestemt bureau, hvor kun de kender systemet. WordPress giver dig frihed, og mulighederne med en WordPress-hjemmeside er mange. Vi støder sjældent på projekter, som vi ikke med fordel kunne udvikle ved hjælp af WordPress.

Når du vælger, at dit website skal bygges med et af de mest udbredte systemer, så giver det dig også fordele som nemt videresalg af hjemmesiden. Dette faktum gør, at det bliver endnu mere favorabelt at se sin hjemmeside som en investering. En investering i din eller din virksomheds digitale profil, der skaber bedre tal på bundlinjen. Men også en investering, der holder en god værdi, hvis dagen kommer, hvor du har brug for at sælge den.

 

Testmiljø, klare aftaler og tilfredshed

Når vi udvikler hjemmesider hos Bukephalos Media, så laver vi dem altid på et testmiljø, som kun du har adgang til. Det er din garanti for, at hjemmesiden bliver nøjagtig, som du ønsker den. Det betyder også, at du undgår at få sendt en hjemmeside i luften, som enten ikke er færdig, eller som du ikke er tilfreds med. Vi mener, at det skal være nemt at få en ny og god hjemmeside. Og det kræver klare aftaler! Derfor har vi valgt at udvikle hjemmesider på denne måde.

Du ved, hvad du får, inden projektet går igang. Undervejs i processen har du mulighed for at følge med og komme med feedback. Først, når du er tilfreds, sender vi din nye hjemmeside i luften. Vi klarer hele processen, og vi ved, hvad der skal til for at skabe en succesfuld hjemmeside. Kontakt os med det samme, hvis du skal bruge en ny og god hjemmeside, uden at det skal være kompliceret eller utilfredsstillende.

WooCommerce webshop

Vi elsker webshops. Og vi elsker e-handel! Det gør vi, fordi vi får rig mulighed for at kigge på selv de mindste detaljer og måle den umiddelbare værdi af dem. Vi ved, at det ikke bare er nok at have en god webshop med gode produkter til gode priser. Det handler om at få besøgende ind på shoppen, og det skal gerne være besøgende, der er klar til at handle. Derfor skal du vælge os til at udvikle din webshop. Vi ved, at successen ikke består i blot at have en webshop, men i at have en webshop, der sælger.

Vi udvikler webshops med WordPress og WooCommerce som CMS. Det er systemer med nærmest ubegrænsede muligheder, men som samtidig er brugervenligt at bruge, selv hvis man ingen tidligere erfaring har med hjemmesidestyring. Her taler statistikken nærmest for sig selv: Over 25% af alle webshops i hele verden bruger WooCommerce som shopsystem og er dermed det meste anvendte e-handelssystem (kilde). Og vi giver selvfølgelig en grundig indføring i systemet, så du med det samme kan føle dig hjemme i din online butik.

WooCommerce webshops kan både bruges til butikker med få produkter, der skal vises frem på en eksklusiv og fængende måde, men det kan også bruges til store shops, der har brug for automatisk lagerstyring, bogføring, flere sprog, forhandler- og privatportal etc. Uanset, hvad dit behov for en webshop er, så står vi klar til at løfte opgaven på bedste vis. Det behøver ikke være teknisk krævende at være webshop-ejer, der handler bare om en solid opsætning, der tager hensyn til dine behov og kernekompetencer.

En anden fordel ved en WooCommerce webshop er, at det ikke kun er en investering i at få flere kunder til at købe dine produkter. Selve webshoppen er også en investering i sig selv. Med en god webshop, der er bygget med WordPress/WooCommerce, så har webshoppen i sig selv en god salgsværdi, fordi den er udviklet i et system, som er så udbredt og tilgængeligt. Det betyder bl.a. også, at du har nemt ved at finde udviklere, personale eller supportere, der er vant til at arbejde med systemet. Vælg en WooCommerce webshop fra Bukephalos Media, hvis du ønsker frihed og succes!

Skal vi tage en snak om dit webshop-projekt? Kontakt os til en uforpligtende samtale, hvor vi altid giver ærlig sparring.